Velkommen til forårets koncerter i Sundby kirke 2019.

Som sædvanlig bliver der smuk korsang, både med det rytmiske vokalensemble Touché i marts og med Københavns Bachkor i juni. Kirkens tangentinstrumenter kommer også i flittig brug, bl.a. langfredag hvor pianisten Jesper René spiller J. S. Bachs mesterværk Goldbergvariationerne i natkirken, og i maj hvor jeg selv spiller orgelkoncert. I maj bliver der desuden blæserklange på højeste niveau, hvor DR´s blæserkvintet gæster kirken for første gang med bl.a. Carl Nielsens blæserkvintet. Til forårets første koncert i februar spiller og fortæller cellisten Ida Riegels om sine omfattende koncertturneer på cykel gennem Tyskland med en cello som hun selv har bygget.

Der er fri entré til alle koncerter.

God fornøjelse!

Erik Jakobsson, organist og koncertarrangør    

Tilmelding til nyhedsbrev.