Man er aldrig for gammel til at blive døbt eller konfirmeret. Til at finde sin tro. Eller undre sig over tilværelsen og stille sig livets store spørgsmål.

Til voksenkonfirmand kan du fordybe dig i og dele dine tanker med andre nysgerrige voksne. Du deltager i åbne samtaler om troen, kirken, kristendommen og alt, hvad det betyder i et moderne liv og samfund.

Hvad betyder dåben og konfirmationen? Hvad betyder nadveren? Hvordan er gudstjenesten opbygget, og hvorfor synger vi fra salmebogen? Hvad er meningen med livet? Hvem er Gud og Jesus, og hvordan ser dine gudsbilleder ud? Hvem er Helligånden, og hvad forstår vi ved den treenige Gud? Hvordan beder man til Gud? Hvor sidder det onde, og hvordan forholder det sig til begreber som synd, nåde og tilgivelse?

Vi mødes otte gange og taler om tro. Alle er velkomne, også selvom de allerede er døbt eller konfirmeret. Måske er det først nu, spørgsmål om troen og livet er begyndt at fylde hos dig.

Vi afslutter forløbet med en festgudstjeneste, hvor du kan blive døbt eller konfirmeret. Er du allerede døbt og konfirmeret, kan du blive dåbsbekræftet.

For yderligere information kontakt kirke- og kulturmedarbejder Ulla Bentzen, tlf. 4017 1541 eller e-mail: uben@km.dk.

Du kan også læse Lines Hages reflektion om voksenkonfirmation her.

Introaften 12. september 2019 kl. 18.30-20.30

Indskrivning til voksenkonfirmand 2020 ved høstgudstjenesten 15. september

 

Obligatoriske mødegange:

22. september 12.00-14.00: Hvem er du? Hvem er vi?

3. oktober 18.30-20.30: Hvem er Gud?

7. november 18.30-20.30: Hvem er Jesus?

16. januar 18.30-20.30: Hvad er kærlighed?

13. februar 18.30-20.30: Hvad er helvede? om ondskab og synd.

5. marts 18.30-20.30: Hvad betyder dåben?

23. april 18.30-20.30 : Hvad betyder nadveren?

17. maj 12-14: Hvad vil det sige at tro?

Vi mødes i kirkens menighedshus Oliebladsgade 2

 

Afslutningsgudstjeneste med konfirmation og dåbsbekræftelse d. 1. juni .