Udgivet af Line Hage, lør d. 16. maj 2020, kl. 17:04


Joh 17,1-11: Jesu sidste bøn

Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.

Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.

Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi. Da jeg var sammen med dem, holdt jeg dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, og jeg vogtede dem, og ingen af dem gik fortabt, undtagen fortabelsens søn, for at Skriften skulle gå i opfyldelse. Nu kommer jeg til dig; og sådan taler jeg i verden, for at de fuldt ud må have min glæde i sig. Jeg har givet dem dit ord; og verden har hadet dem, fordi de ikke er af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Jeg beder ikke om, at du skal tage dem ud af verden, men at du vil bevare dem fra det onde. De er ikke af verden, ligesom jeg ikke er af verden. Hellig dem i sandheden; dit ord er sandhed. AMEN

 

Hvad så nu? Det er det spørgsmål, alle søndagene mellem påske og pinse kredser om. Jesus har været her, er død, er opstået – missionen er fuldført. Hvad så nu? Ja, nu er det os, der skal tage over og vise, hvem Gud er.

Vi skal vise verden, hvordan den kunne være. Vi skal forandre verden, så den bliver god og tryg og fredelig at være i for alle mennesker. Vi skal hjælpe Gudsriget på vej.

I dagens tekst, som er indledningen til Jesu sidste store bøn inden han rejser sig fra den sidste nadver og går til Gethsemane Have, hvor han som bekendt bliver kysset og fanget – i dagens tekst giver han os evigheden til hjælp i den store opgave at forandre verden. Han siger til Gud: Du har givet mig magt over alle mennesker, for at jeg kan give evigt liv til alle dem, du har givet mig. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Vi har fået evigt liv, og det er vel at mærke ikke noget, der først sker os efter døden. Nej det er her og nu i vores kendskab til Gud og Jesus, at vi har evigt liv.

 

Den vigtige forskel på uendeligt liv og evigt liv

Et uendeligt liv er værre end helvede på jord – tænk at skulle leve i uendelig tid! Alt ville miste sin værdi, intet ville længere kunne overraske os, skræmme os, glæde os fascinere os. Livet ville være en grå og grumset grød af uendelige gentagelser – et fangeskab uden ende. Man skal ikke ønske sig uendeligt liv.

Evigt liv er noget ganske andet, og det er det Jesus taler om, og det er det han taler ud fra. Evigt liv er hans virkelighed sammen med Gud, og den virkelighed kan vi også leve i, mens vi lever helt almindeligt, som vi kender det.

Det evige liv er til stede i nutiden, og det er her vi henter kraft og styrke til at holde tidens gnavende tand ud. Og det gør vi vel at mærke uanset om vi er kristne eller ej, om vi tænker over det eller ej. Evigheden er til stede og tilgængelig for enhver, og den bryder igennem tiden i kortere eller længere glimt. Fx når vi er lykkelige, forelskede eller helt opslugte af noget smukt eller interessant. Evigheden kan ophæve tiden, standse tidens løb, så vi glemmer den og blot lever, ånder, er…

Sådan bryder evigheden igennem for ethvert menneske fra tid til anden, og skaber dermed særlige øjeblikke som bliver husket længe, og giver os kraft og styrke til at klare både hårde tider og hverdagens trummerum.

Dette er det evige liv, og vi kan hente det ind i verden, så meget vi vil, når vi kender Gud og Jesus.

Tilbage til start: Vi kristne skal overtage efter Jesus og vise verden, hvem Gud er. Vi skal være kanaler for evigheden, så den kan komme ind i verden, og forandre den.

Lyder det tosset, lyder det svært?

Det er det ikke. Det eneste vi skal gøre, er at lære Gud at kende. Vi skal lære ham at kende som en god ven. Det gælder ikke om at kende Gud sådan som præsten siger at Han er, heller ikke hvad den ene eller anden kristne retning siger at Han er. Vi må ikke lade andre fortælle os, hvem Gud er – det eneste der gælder og virker, er at man selv tager sig tiden og roen til at lære Ham at kende.

Bibelen er selvfølgelig god at læse i og blive inspireret af, for her fortæller mange forskellige mennesker til forskellige tider, hvordan de kender Gud.

Gudstjenester er også gode inspirationskilder, for her er man sammen med andre mennesker, der ønsker det samme. Vi vil lære Gud at kende. Og der er mange andre måder at møde Gud på – ja, det kræver stor viljestyrke at holde ham fra livet!

Vi møder ham, når vi skammer os og vi taler med ham, når vi erkender vores skyld. Vi møder Ham i bøn, i den daglige bøn, og når det hele ramler omkring os og vi kun har tilbage at råbe på hjælp. Vi møder Ham i kærligheden – det er Ham vi kan se i den elskedes øjne, i vores børns øjne, i gode og fortrolige venners øjne. Vi møder Ham i taknemmeligheden over verden – den taknemmelighed, som ikke kan rettes mod et andet menneske – Når man bare har brug for at sige tak for maj måneds lysegrønne skønhed, eller tak for det dejlige vejr, der velsigner os ind i mellem.

Det er nemt og enkelt at møde Gud, hvis blot man er opmærksom på Hans nærvær…

 

Til gudstjeneste i kirken

Snart kan vi gå til alters igen og møde Ham helt konkret, når vi spiser hans kød og drikker hans blod, som han selv ønskede, at vi skulle gøre det – til hans ihukommelse, som det hedder. Søndag efter søndag

Gud er i øjeblikket, og det er der vi bedst møder ham og lærer ham at kende. Vær opmærksomme på dagens mange øjeblikke, mens den skrider frem, og vi er allerede godt på vej ind i evigheden – ikke væk fra verden, men dybere ind i den. Der hvor tingene kan forandres og forbedres indefra.

Gud kan ikke gøre det uden os, vi er hans hænder – og vi kan ikke gøre det uden Gud, for det er Hans rige.

Thi dit er riget og magten og æren. I evighed. Amen

Kategorier gudstjeneste