Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Glyptoteket, særudstilling Amarna - solgudens by

Dato
Onsdag d. 12. april 2023, kl. 10:00
Sted
Præstegården, Frankrigsgade 1, 2300 København S

Vi besøger Glyptoteket, der frem til 18. juni har en særudstilling om Amarna – solgudens by. Betegnelsen refererer til en religiøs omvæltning i Ægypten, hvor man gik fra de mange guder til kun at have en solgud Aten. Det medførte grundlæggelsen af en ny by, Amarna, men ændringen holdt kun i den daværende Farao, Akhenatens, tid. Så vendte man tilbage til en religion med flere guder. Akhenaten var far til den mere kendte Farao Tutankhamon, hvis prægtige grav blev fundet i 1922.

Der er mange andre, permanente udstillinger at se på Glyptoteket, alt efter lyst og tid. Der er en lille café ”Picnic” i palmehaven på Glyptoteket, hvor der kan nydes en kaffe/te og kage eller lidt frokost (den er ikke helt billig).

Vi mødes i Frankrigsgade 1 før fælles afgang.