Tirsdag d. 26. marts 2019, Kl. 10:00 til kl. 14:00

Vi besøger Christian 4´s slot i Hillerød med bus og S-tog. Slottet har siden 1878 rummet ”Det Nationalhistoriske Museum”, hvor der gennem portrætter og andet inventar fortælles 500 års danmarkshistorie. Hvis det er muligt, besøger vi også slotskirken. Er vejret til det, kan vi spadsere en tur i slotshaven. Der er således rigtig meget at se på. Og da vi nok også har behov for et let traktement et sted i nærheden af slottet, inden vi starter hjemrejsen, går der en del timer, inden vi atter er tilbage på Amager efter en oplevelsesrig dag. 

Deltagerne samles til en kop kaffe i præstegården, Frankrigsgade  1, hvorefter vi samlet tager med bus/metro/tog til udflugtsmålet. Der er ikke arrangeret omvisning.

Kirken betaler evt. entrébilletter, men hvis du har frikort til udflugtsmålet, så tag det med. Bemærk: det er ikke tilladt at medbringe tasker og poser i samlingerne, så husk en 20 kr. mønt til boksen.