Onsdag d. 7. oktober 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:00

Filosofisk café strejfer over i et nyt tema i efteråret 2020.
Sundby Kirke har 150-års jubilæum i år, og det fejrer vi med tre nedslag i bydelens historie:  

Jørgen Mark Pedersen holder foredrag om en præstefrue med ben i næsen.

Den første præstefrue ved Sundby Kirke kunne mere end sit fadervor. Ida Johnsen var sygeplejerske, og da hun fulgte med sin mand til Sundby i 1870, fik hun meget hurtigt brug for sine evner. Byen flød med affald, hygiejnen var ekstremt ringe, og boligforholdene for de nytilkomne arbejdere var horrible. Jørgen Mark Pedersen fortæller om sin første forgænger som præsteægtefælle. 

Foredraget foregår i kirken og der er plads til 56 på grund af corona restriktioner. Dørene åbnes 15 minutter før.

Foredrag - En præstefrue med ben i næsen
Medvirkende
Jørgen Mark Pedersen
Sted Kirken, Amagerbrogade 71, 2300 København S