Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Udflugt til Dragør Museum og Amagermuseet

Dato
Onsdag d. 22. september 2021, kl. 10:00
Sted
Præstegården, Frankrigsgade 1, 2300 København S

Vi kører med bus 250S til Dragør og besøger først det lille Dragør Museum ved lystbådehavnen, hvor vi får et indblik i Dragørs historie. Efter besøget på Dragør Museum tager vi stilling til, om vi vil nyde en let frokost i Dragør eller fortsætte direkte med bus til Amagermuseet i Store Magleby

Amagermuseet har ud over de permanente udstillinger i år en særudstilling i anledning af 500-året for de første hollandske bønders ankomst til Amager under Christian 2. Der er stadig efterkommere af de hollandske indvandrere i Dragør og Store Magleby, hvilket ses af familienavnene Jansen og Dirchsen. Inden vi afslutter besøget, kan vi evt. besøge museets café og butik.

Når vi har valgt at besøge Dragør Museum først, skyldes det, at Amagermuseet åbner kl. 12, hvorimod Dragør Museum åbner kl. 10.30.