Filosofisk café er navnet på en ny serie foredrag og oplæg, Sundby Kirke har sat i søen. Vi øser af kristendommens rige skat af store tanker fra fortiden, både den fjerne og den nære. Vært for caféen er Jørgen Mark Pedersen, der står for at booke spændende og kloge folk til at holde oplæg om emner, der krydser frem og tilbage over stregen mellem teologi og filosofi.

 

Det sker første onsdag i månederne september, oktober og november, og igen til foråret i februar, marts og april. Det bliver altid kl. 19-21. Den første time bliver der oplæg, bagefter tager vi en runde spørgsmål og diskussion i en halv time, og så slutter vi aftenen af med en kort andagt over aftenens tema ovre i kirken. Kom og få et skud kristen dannelse. Det er gratis.