Kom og syng alle salmerne i salmebogen!

Sammen med alle de andre kirker i Amagerbro provsti synger vi os igennem hele salmebogen i løbet af 2 ½ år. Vi begyndte i 2017.

Vi mødes hver anden uge skiftevis tirsdag og onsdag fra kl. 17.30-19.00 i en af kirkerne på enten Christianshavn, Islands Brygge eller det indre Amager og synger 15 salmer fra salmebogen hver gang. Midtvejs holder vi en kort pause med gratis sandwich, te og kaffe.

Fællessangen i Danmark er under genoplivning i disse år, og i Amagerbro Provsti vil vi blandt mange andre aktiviteter markere 500 året for Luthers Salmereformation med en SALMEMARATON.
Tanken var – dengang som nu – at fælles salmesang er godt for ånd, sjæl og krop.

Så kom og syng med og gennemfør en salmemaraton. Det kræver ikke tilmelding. Du vælger selv, om du vil komme hver gang, eller bare når det er din yndlingssalme, der er på programmet.

For en oversigt over datoer, kirker og salmer se  www.salmemaraton-amagerbro.dk eller kom forbi og hent en folder.

I Sundby Kirke har vi salmemarathon d. 15. august 2018 og 15. maj 2019.

Men benyt også anledningen til at komme rundt og synge sammen i de andre kirker i provstiet. 

Her kan I se den fulde kalender for salmemaraton i Amagerbro provsti.