Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Sognerejse til Jerusalem

Rejsen til Jerusalem er udskudt på grund af Corona, men den vil blive gennemført, så snart vi kan gøre det.

Du kan derfor læse mere om turen her, som den planlægges:

Der findes næppe noget sted på jorden, der er mere spændende, interessant og udfordrende – både kulturelt, historisk, arkæologisk, politisk og religiøst – end Israel og Palæstina.
Udgangspunktet for rejsen er, at vi besøger landet, hvor bibelhistorien bliver til konkrete steder, og hvor vi bogstaveligt talt kan gå i Jesu fodspor. Samtidig oplever vi det moderne Israel og Palæstina, kulturen og naturen.
Det er kontrasternes land: ortodokse jøder og sidste mode fra modelverdenen, ørken og frugtbart land, bibelske steder, tusinde år gamle ruiner og nybyggede skyskrabere – steder, vi læser om i Bibelen og i avisen.

Rejsen gennemføres ved minimum 20 deltagere. Begrænset antal pladser. 

Før vi skal afsted afholder vi en studiekreds over fire gange. Selvom du ikke skal med på rejsen er du velkommen til at deltage i disse aftener.

Du kan læse hele programmet for turen her som den var planlagt til november 2020, der tages derfor forbehold for priserne. Tilmeldingsblanket kan fås på kirkekontoret eller hos Line Hage. 

Jerusalem - studiekreds

Der er ingen begivenheder.