Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Hverdagsretræte

Retræte midt i hverdagen... Retræte midt på Amager...

Længes du efter mere ro i krop og sjæl? Eller tænker du på at begynde at meditere? Eller er du nysgerrig på kristen spiritualitet? Så er hverdagsretræte noget for dig.

Retræten foregår i en helt almindelig uge med arbejde, studier eller hvad du nu går og gør. Hver dag laver du selv en ½ times meditation over en kort bibeltekst – Lectio Divina. Det er en meditationsform, der er velegnet til både begyndere og erfarne, bla fordi man ikke skal forsøge at blive tanketom. Og hver dag får du en ½ times samtale med en vejleder, der kan hjælpe dig med både at få lavet meditationen, men også lytte til dine refleksioner over meditationen. Når ugen er slut, er du godt igang med din egen meditationspraksis ½ time hver dag.

Hverdagsretræten er i uge 23.

Om søndagen den 4. juni kl. 17 mødes vi alle sammen – deltagere og vejledere og får en introduktion til forløbet i Sundby Kirkes menighedshus Oliebladsgade 2. Søndagen efter den 11 juni, når ugen er gået, mødes vi igen kl. 17 og deler, hvad vi har fået ud af ugen og aftaler hvordan vi kan støtte op om hinandens meditation.

Det er gratis at deltage. Eventuelle spørgsmål og tilmelding senest 3. juni til lise@learning4life.dk eller Lise Damkjær på T: 2949 9636. Tilmelding foregår på kirkens hjemmeside www.sundbykirke.dk

Du kan prøve (eller genopfriske) Lectio Divina i natkirken. Der er meditation og lectio Divina på programmet fredag den 12. maj kl. 20 og ca en halv time.