Vi taler alle det sprog, vi har fået med os fra vores kultur og opdragelse. Vi taler det med ord og i vores udadvendte kropssprog. Kroppen har også et indre sprog som fx kræver mad og søvn. Følelserne er et tredje og meget kraftfuldt sprog i os og imellem os.

Der er altså flere forskelligartede sprog som råber op, og afgør vores handlinger.

Sjælen taler også, men det kan være svært at høre den og forstå, hvad der bliver sagt. Den larmer nemlig sjældent op og kræver, som kroppen gør det. Den bebrejder eller dømmer heller ikke, som ofte er følelsernes sprog. Sjælen er en stille stemme, som vi ikke bliver tvunget til at lytte til – medmindre den er helt gal, og man er i fare for at blive indlagt.

Sjælen taler i os hele tiden som fx samvittighed, overbærenhed, kærlighed… Den taler om de større sammenhænge i vores fællesskaber i modsætning til de mere snævre personlige hensyn som sult, smerte og såret stolthed. Sjælen har sin egen vinkel på både det helt store fællesskab vi har med alt levende på jorden og alle verdens mennesker, og i de mindste fællesskaber vi indgår i: På arbejdspladsen, i søndagens tilfældige menighed, i familien og parforholdet. Vi kan blive bedre til at lytte og lære af sjælens stille holdning til alverdens problemer, og her er religionerne til stor hjælp.

Også kristendom er et sjælesprog, og det læres bedst sammen med andre sjæle. Jo mere forskellige sjæle der mødes og samtaler, des bedre og hurtigere får vi lært hinanden sproget. Læringen kan sættes i system som en sjæleskole, hvor der er tre discipliner:

Stilhed, fællesskab, gudstjeneste.

Den der ønsker at lære at lytte til sin sjæl, kan begynde med gudstjenesten. En gudstjeneste er et ritual, hvor kroppen for en gangs skyld kommer i sjælens tjeneste, når den synger med, rejser sig for de hellige skrifter og knæler ved alteret. En times tid om ugen er rigelig fin træning af sjælesproget, for en gudstjeneste foregår, ideelt, udelukkende på sjælesprog: Bibelen og salmernes poesi, ritualets meditative gentagelse, musikken, sollyset gennem kirkeruderne i de højloftede rum, der er bygget til at understøtte sjælesproget. Selv lydene udefra, vinden, trafikken, og fuglesang har betydning i gudstjenesten som noget andet og mere end i hverdagen. Gudstjenesten er udviklet gennem årtusinder til at stemme sindet til tillidsfuldt at tage imod, hvad der kommer til en af ord og tankerækker, glæde og smerte, uden nødvendigvis at forstå eller forsvare, hvad der sker. Og det er godt for sjælesproget at være stille uden for meget konkurrence fra dagligdagens andre krav og stemmer. I gudstjenesten bliver hverdagen sat på pause, og der bliver fred og rum for sjælen til at udvikle sin sag i et fællesskab på tværs af alle andre menneskelige skel. I gudstjenesten er det sjælene der samler sig, og vi har alle en sjæl, der gerne vil have ordet en gang imellem.

Sådan kan enhver gå til gudstjeneste efter behov. Det er gratis og uforpligtende - et godt sted at begynde. Man kan også gå skridtet videre og mødes med andre sjæle udenfor gudstjenesten og udvikle en sam-tale på sjælesprog.

Hvis du vil have nogle at følges med på din vej, så bliv voksenkonfirmand i Sundby kirke.