Prædiken - Mariæ Bebudelse

Prædiken - Mariæ Bebudelse

Prædiken - Mariæ Bebudelse

# gudstjeneste

Prædiken - Mariæ Bebudelse

Online gudstjeneste

Søndag d.29.marts - Mariæ Bebudelse

Se online gudstjenesten her


Evangelielæsning

Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.” Lukasevangeliet 1, 46-55

Prædiken

I de her dage flokkes vi om fjernsyn og computerskærme hver morgen fem minutter over 9 – og en time senere i weekenden, hvor Phillip Faber sover længe, og vi synger Grundtvig og Benny Andersen sammen hver for sig i stuerne og på sygehusene og i sommerhusene. Tusinder, millioner af mennesker synger i gaderne og fra altanerne over hele Europa. Snart over hele verden.

Vi er lige kommet ud af fastetiden her i kirkeåret. Fasten er fyldt med tekster, der handler om dæmoner og ånder og fristelser, som man skal stå imod og kæmpe imod. Dæmonerne i fastetiden og i biblen generelt er stumme. Det står i skærende kontrast til Marias sang, som vi hører i dag. Maria synger sin lovsang til Gud, selvom hun ikke har nogen anelse om, hvad der venter. Hun havde ellers grund nok til at blive stille. Når man tænker på, hvad det er der lægges af byrder på hendes teenageskuldre. Når man tænker på, hvad det er der venter hende, ville jeg på ingen måde være blevet fornærmet eller bare overrasket over, hvis hun lige havde mistet mælet bare et par minutter. Men hun synger.

Har I prøvet at blive afvist efter bare at have skrevet en jobansøgning? Altså uden overhovedet at komme til samtale? Med den klassiske begrundelse, at de leder efter én med flere års erfaring? Sådan er det ikke med Gud, da han skal finde én, der kan føde ham ind i verden. Han er på udkig efter én, der er villig til at prøve noget nyt.

Maria var ikke noget særligt - Gud valgte ikke den med den største erfaring. Han valgte det almindelige - ikke det vilde, den bedst opdragede eller uddannede eller sødeste. Det skriver sig fint ind i historien om dem, som Gud ellers pegede på, og som Jesus senere helst hang ud med.

Maria var klar på at prøve noget nyt. Her er jeg. Jeg gør hvad du ønsker, Gud. Eftertiden har gjort hvad den kunne for at huske Maria som føjelig og underdanig. Men Maria, du var dristigere og mere modig end det. Andre har prøvet at skjule sig eller løbe fra deres kald, når Gud valgte dem: Moses og Jonas – de vendte om på hælen og løb eller vred deres hænder og kom med den ene undskyldning efter den anden, og de huskes som store skikkelser. Maria sagde: Her er jeg, Gud…

Og hun sang sin sang til Herren og priste Ham: ”Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! For herefter skal alle slægter prise mig salig”.

Ser det sådan ud, når man er velsignet?

Følte Maria sig velsignet, da hendes mave voksede under dømmende blikke? Følte hun sig velsignet, da hun fik veer i en stald mellem får og halm? Følte du dig velsignet, da du forlod din 12-årige søn i Jerusalem? Var det en velsignelse, da han blev arresteret og du så hvordan rebene gnavede i hans håndled?

Det hele bliver vendt på hovedet. Måske er det det Gud har gang i her: Overskridelse af grænser. De foretrukne bliver almindelige og de almindelige bliver de foretrukne. De sultne mætte og de rige sultne. De stolte sættes lavt og de trængte løftes op.

Profeten Maria synger i den nye omvendte virkelighed om Guds rige på Jorden, og det er en kampsang. Det er din sang.

Det er en sang til alle der mister - også dem der mister i de her vanvittige dage vi oplever nu. Maria synger Guds drøm for os. Hun synger sangen om Gud, der kom så dybt ind i vores eksistens’ dybeste og mest beskidte afkroge og vred vores forventninger og tro så meget, at der begyndte en ny virkelighed. Og den virkelighed er, at Gud blev en af os, så vi kunne blive Gud børn.

Vi er også velsignede og fulde af nåde - allesammen. Så må Gud, for hvem intet er umuligt, hjælpe os med at blive Maria’er og bære evangeliet ud i denne her sårede og ødelagte og smukke verden.

I de her dage synger mennesker i gaderne og fra altanerne over hele Europa. Snart over hele verden. Det første man mister er stemmen. Man bliver stum. Men efterhånden kommer stemmen tilbage. Vi var stille, men nu lyder sangen. Vi synger med dig, Maria. Amen.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Sundby Kirke   ·   Oliebladsgade 2       32590902       sundby.sognamagerbro@km.dk

cvr.  66873315 ean 5798000842786