5. mirakel: Jesus går på vandet

Baggrund: Historien foregår umiddelbart efter Det store bespisningsunder og det er meningen at Jesus og disciplene skal sejle hjem til Kapernaum igen. Men Jesus sidder på bjerget alene. Disciplene er rådvilde – hvor bliver han af? Er han sur? Har de skuffet ham? I den græske grundtekst står der: Jesus var endnu ikke kommet til dem, og det tydeliggør disciplenes rådvildhed. De har ventet længe, det er blevet mørkt og de vil hjem - og de sejler til sidst uden ham. Men der har nok været en trykket stemning i den båd.

Disciplene havde ellers haft en fantastisk dag, hvor Jesus, deres mester, var trådt tydeligt frem for tusindvis af mennesker. De havde oplevet et kæmpe mirakel – sammen. Folk var euforiske af glæde og fulde af håb og store forventninger til Jesus. Optur!

Men nu er det mørkt og koldt og en hård vind begynder at piske søen op. Nedtur…

Fra de lyse løfterige græssletter til det mørke truende dybe vand. Disciplene oplever her i deres jordiske virkelighed en sammensmeltning med deres åndelige virkelighed. De er i en troskrise.

5. mirakel: Da det var blevet aften, gik hans disciple ned til søen og gik om bord i en båd for at tage over til Kapernaum på den anden side af søen. Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet. Søen var i oprør, for der blæste en hård vind. Da de havde tilbagelagt femogtyve til tredive stadier, ser de Jesus gå på søen og nærme sig båden, og de blev grebet af frygt. Men Jesus sagde til dem: »Det er mig, frygt ikke!« Så ville de tage ham op i båden, og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til. Johannesevangeliet kapitel 6 vers 16-21

Søen var i oprør for der blæste en hård vind. Sammenlign med de første to vers i biblen: I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene (1.Mos 1,1-2). Disciplene er slået tilbage til begyndelsen. De troede, at de havde fundet en livsvej, en mening med deres liv. De troede, at de fulgte en spændende mand, som kunne sætte gang i gaden med sine mirakler og ord. De troede, at de vidste, hvad han ville – skabe oprør og nyt håb i det trængte folk. Og det var jo lige lykkedes for ham på sletterne. Folk var begejstrede og ville gøre ham til konge. Hvorfor var han så ikke sammen med dem nu, så de kunne fejre succesen sammen? Måske han havde fået kolde fødder? Og hvad nu med dem selv. De havde forladt hus og hjem og arbejde for at følge ham. Og nu var de her, alene, i en lille båd på et oprørt, dybt, mørkt vand.

Og så kommer han gående ud til dem på vandet: Det er mig, frygt ikke

Det er mig, siger Jesus, og det er en slags åbenbaringsformel, som Gud bruger om sig selv. Fx da Moses spurgte den brændende tornebusk, som lige havde givet sig tilkende som Gud – hvad er dit navn? Og Gud svarede: Jahve, og det betyder: Jeg er, den jeg er. Sig til Israelitterne at Jeg Er har sendt dig (2.Mos 3,14).                                                                                               

Sådan ser Guds navn ud på hebraisk, og det læses fra højre mod venstre JHVH. På hebraisk er der ikke forskel på om man siger: Det er mig eller Jeg er

Man kan se dette navn overalt, når man først har fået øje på det. Typisk i ældre kirker over alteret midt i en sol, men også på verdslige bygninger som fx Rundetårn eller Københavns byret.

Jesus bruger ofte denne Gudsformel om sig selv i løbet af Johannesevangeliet. Fx da han og disciplene er kommet godt i land efter stormen, og folkeskaren har fundet dem igen på den anden bred, og vil se flere mirakler og have mere mad, siger Jesus: Jeg er livets brød (Joh 6,35 og 6,48).

Senere i evangeliet siger han: Jeg er verdens lys (Joh 8,12), Jeg er døren (Joh 10,9), Jeg er den gode hyrde (Joh 10,11), Jeg er opstandelsen og livet (Joh 11,25), Jeg er vejen, sandheden og livet (Joh 14,6), Jeg er det sande vintræ (Joh 15,1).

Læs evt. skriftstederne, og se den sammenhæng, han siger de forskellige Jeg er ord i. Linket er til 7 små meditationer over disse ord: https://www.kristendom.dk/kris...

Matthæusevangeliet har sin egen lille ekstra historie om vandringen på søen: Peter sagde til ham: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.« Han sagde: »Kom!« Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus. Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: »Herre, frels mig!« Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: »Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?« Da de kom op i båden, lagde vinden sig. Og mændene i båden kastede sig ned for ham og sagde: Sandelig, du er Guds søn. Matthæus evangeliet kapitel 14 vers 28-33

På det jordiske plan tager disciplene Jesus op i båden. På det åndelige, tager de ham ind i deres sind. Og straks var båden fremme ved den søbred, de var på vej til. Disciplene er med et ryk ude af deres troskrise. De har fået fast grund under fødderne efter den stormfulde, dybe mørke sø. Der er ikke længere tvivl i deres sind. De har nu set og forstået, at det er Gud selv de følger, og han sagde: Frygt ikke.

Hjemme igen på deres egen side af søen møder Jesus og disciplene nu folkeskaren, som har ledt efter dem – og undret sig over, hvordan Jesus kom over søen, når der kun var en båd, og han ikke fulgtes med disciplene. Da skaren finder Jesus i synagogen i Kapernaum, spørger de, hvordan det kunne gå til. Jesus svarer dem ikke på deres spørgsmål, men går i gang med at belære dem.

Læs evt hans belæring, og prøv at tage de åndelige briller på. https://www.bibelselskabet.dk/... Det er her han siger: Jeg er livets brød, for at koble folkeskarens nylige oplevelse af det mirakuløse og konkrete brød, der mættede dem – med hans åndelige næring, der er ligeså konkret – bare usynlig. Han vil lære os at se gudsrigets virkelighed midt i den jordiske hverdag.

Folkeskaren fik ikke øje på gudsriget af hans belæring i synagogen, og de ender med at blive ret sure på ham. Flere af hans disciple – dog ingen af de tolv – forlader ham ved denne lejlighed.

Link til en corona-farvet prædiken over denne belæringstekst om Livets brød (Midfaste 2020). Det er mit bud på, hvad vi kan få at se, hvis vi tør kigge efter https://sundbykirke.dk/blog/50...

Tænk videre: Hvor kan du se Gud griber ind i verden i dag?