Forestil dig, at du kommer til en kunstudstilling med både malerier, skulpturer og installationer af forskellige kunstnere fra forskellige kulturer, perioder og stilarter. Kunstværkerne hænger tæt, farver og former blander sig for dit indre blik, så det ved første øjekast kan virke ganske uoverskueligt. Du må begynde et sted og så tage kunstværkerne i øjesyn et for et. Du må lade dig føre gennem de mange forskellige udtryk, så det hele kan få lov til blande sig med dine egne erfaringer, følelser, tanker – dine sanser og dit humør, som det nu er den dag.

Du vandrer roligt fra værk til værk, afslappet og åben. Du giver værkerne en chance for at virke på dig, håber endda at det vil ske. Mange af billederne går du bare forbi, registrerer dem nok, men fordyber dig ikke. Andre gange stopper du kort op, for noget har fanget din opmærksomhed, men det bliver ikke klart og forsvinder igen, og du går videre. Stadig åben og spændt på, hvad der vil vise sig: noget nyt, smukt, anderledes, grimt, uhyggeligt, sørgeligt, rystende, tankevækkende…

Og så sker det! Et af kunstværkerne trænger igennem til dig og ophæver tid og sted – suger dig ind i en ordløs udveksling mellem dig og det. Du bliver mødt lige der, hvor du er, får svar på ting du ikke har spurgt om, og nye spørgsmål, der ikke før har optaget dig, popper frem. Det er en direkte, sanselig kommunikation, som udvider din horisont og giver dig et nyt blik på verden, dig selv og hverdagen. Sådan en oplevelse er en æstetisk oplevelse. Den er helt fri for logik, fornuft og den gode smag, men til gengæld både dybere og højere end alt, hvad vi ellers kan erfare og forstå. En æstetisk oplevelse er en ægte umiddelbar oplevelse. En oplevelse af sammenhæng og sandhed, som ikke kun sker med kunst, men også kan ske på en gåtur i naturen, der pludselig helt uforvarende overvælder én med sin storladne skønhed.

Hvis det er første gang, eller sjældent, du er på kunstudstilling, må du bruge lidt ekstra kræfter og opmærksomhed på at finde ud af at indstille dine sanser og følelser til en æstetisk oplevelse. Moderne rationelle mennesker er ofte ikke vant til at opleve og erfare uden om fornuften – vi vil gerne have forklaringer, argumenter og beviser på de ting, vi skal forstå. En æstetisk oplevelse giver ingen af delene – men man er ikke i tvivl når det sker, og man kan træne sig til det.

Ligesådan med gudstjenesten. Den kommunikerer også på andre planer og taler til os uden om logikken, og kræver på samme måde træning i åbenhed og indre sansning, for at give mening. Gudstjenesten er et møde med Gud på Hans præmisser, og alt hvad der foregår i en gudstjeneste er gennem 2000 år nøje udvalgt og fastlagt for bedst muligt at sætte dette møde i stand. Derfor har vi de smukt indrettede kirkerum, kirkemusikken og liturgien – dvs den rækkefølge, der altid er i en gudstjeneste: Bøn, sang, læsning, prædiken, dåb og nadver. Alle gudstjenestens forskellige dele forsøger på hver sin måde at stemme vores sanser og sind til modtagelse af Gud. Vi ved ikke hvornår eller hvordan det sker, men der skal - i gudstjenesten som på en kunstudstilling - være mange mulige indgange, for vi er forskellige mennesker, der kommer med hver vores erfaringer.

Den æstetiske oplevelse i gudstjenesten kommer lige så uventet som i kunsten og naturen. Det er en oplevelse af at være en lille del af noget, der er større. En erfaring af, at verden hænger meningsfuldt sammen, selvom man ikke kan gennemskue sammenhængen. Det varer måske kun et øjeblik, men man glemmer det aldrig.