I fredags var jeg ude at gå en tur på Sundholm sammen med min kollega, Line. Jeg er jo ny præst i Sundby Kirke og skal have en del af min gang på Sundholm.

Da vi havde gået lidt, hørte jeg noget musik komme ovre fra en lille gruppe mennesker, og jeg opdagede hurtigt, at der var tale om et nummer med gruppen U2, der hedder ”One.”

U2 indspillede sangen i Tyskland lige efter genforeningen, og nogle mener, at den handler om netop dette. Andre mener, at den handler om selve bandet, der var ved at gå i opløsning på det tidspunkt, hvor sangen blev skrevet. Andre mener derimod, at den handler om en ung homoseksuel mand, der får aids og som prøver at få hjælp og støtte af familien, men som afviser ham. (Det skule være en sand historie).

Uanset hvad, så tænker jeg, at vi alle kan kende os selv i sangen, eller i hvert fald forstå, hvad sangen handler om, og det er sikkert også derfor, den blev – og stadigvæk er- så stort et hit.

Sangen handler om, at vi er forskellige, men der er også noget, der forener os: “We're one, but we're not the same.”  Nogle gange bliver vi skuffede over hinanden eller over os selv. Og hvis vi aldrig selv har fået kærlighed fra et andet menneske, eller måske mangler det lige nu, så kan det være svært at give noget til andre og måske også til sig selv. “Did I disappoint you or leave a bad tast in your mouth? You act like you never had love and you want me to go without.” “You gave me nothing, now it’s all I got. We’re one, but we’re not the same. See we hurt each other, then we do it again.” Vi kan ikke viske fortiden ud, den følger os og vil altid være en del af os: ”Well, it's too late tonight. To drag the past out into the light.”

U2 refererer ofte til bibelen i deres sange, og i den her sang er de både ind på tilgivelse, opstandelsen og på Jesus. Sangen hedder jo ”One,” og tanken om, at vi er èt, er en vigtig tanke hos Jesus. I hans sidste store bøn, som er gengivet i Johannesevangeliet kapitel 17, fortæller Jesus om, hvordan vi skal leve sammen. Han beder om, at vi må være èt med hinanden og med Gud. Vi skal ikke kun være èt med dem, der ligner os, men med alle, fordi vi alle er skabt i Guds billede – med drømme som os, irriterende som os og behov for tilgivelse som os. Derfor synes jeg, at den her sang var en god indledning til mit virke som korshærspræst på Sundholm, som jeg ser meget frem til.

”One love one blood one life you got to do what you should. One life with each other sisters and my brothers. One life but we’re not the same we get to carry each other, carry each other.”

Hør sangen her: