01/07/2024 0 Kommentarer
Kristen faste
Kristen faste
# Søndagsskole

Kristen faste
Kristen faste
Online faste gruppe. Fastetid 2021: 17. februar - 4. april
Har du brug for en pause fra dårlige vaner, triste tanker, kedeligt fjernsyn eller andet?
I denne mærkelige coronatid kan man, for at undgå desperation, gribe efter nye ting at gå op i og interessere sig for. Og her byder den kirkelige fasteskik sig til som en spændende mulighed. Faste er noget man gør i en afgrænset periode, for at holde pause eller helt stoppe med noget, der ikke er godt i ens liv. Hvis man faster af religiøse grunde er det typisk på bestemte tidspunkter af året, som et ritual man gør sammen med andre, så det bliver lidt lettere at komme igennem. Men uanset hvad, så handler faste altid om at afstå fra noget dårligt, for at skabe plads til noget bedre.
Den kristne faste handlede oprindeligt om at holde sig fra kød – også kødets lyster. Karneval, som på dansk hedder fastelavn, er en sidste overdådig fest inden fasten, og karneval betyder: Farvel kød (latin: carne-valle). Fasten er en åndelig forberedelsestid inden en særlig vigtig religiøs højtid. Når man i en periode afholder sig fra noget, bliver man nemlig i det daglige mindet om, at der er noget stort i vente, som man kan se frem til med længselsfuld forventning. Adventstiden er fx sådan en kristen fasteperiode, hvor man forbereder sig til julefesten.
I vores del af den kristne verden er faste ikke en religiøs pligt, men en mulighed vi altid har, og som vi kan være sammen om i fastetiden.
Fasten, som forbereder os åndeligt til påsken, begynder den første onsdag efter fastelavnssøndag – i år er det onsdag den 17. februar. Og så varer fasten 40 dage indtil påskedag – i år 4. april. Søndagene i perioden er fridage fra fasten, for søndag er altid kristen festdag. Det er 40 dages faste, fordi Jesus fastede i 40 dage. Læs bibelhistorien her: Matthæusevangeliet kapitel 4 vers 1-11 https://www.bibelselskabet.dk/...
Du kan faste alene, men du kan også være med i en faste-gruppe. Vi mødes online hver søndag aften i Fasten. Tænk over, hvad du vil faste fra inden første møde 14. feb kl 19.00. Del dit fortsæt med os andre i gruppen, og vær med i samtalen om vores forskellige faste-emner. Vi følger op hver uge.
Tilmelding til sognepræst Line Hage linh@km.dk. eller Lise Damkjær, som sender dig et link til Sundby kirkes zoom-rum, hvor vi kan mødes virtuelt. lise@learning4life.dk
Læs mere om fasten og mulighederne her:
Kommentarer