Video med prædiken kan ses på YouTube

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved Oliebjerget, sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: »Gå ind i landsbyen heroverfor, og I vil straks finde et æsel, som står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Og hvis nogen spørger jer om noget, skal I svare: Herren har brug for dem, men vil straks sende dem tilbage.« Det skete, for at det skulle opfyldes, som er talt ved profeten, der siger: »Sig til Zions datter: Se, din konge kommer til dig, sagtmodig, ridende på et æsel og på et trækdyrs føl.« Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem. De kom med æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. Den store folkeskare bredte deres kapper ud på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. Og skarerne, som gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte: »Hosianna, Davids søn! Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« Matthæusevangeliet 21,1-9

Prædiken

Det er palmesøndag – begyndelsen på påskeugen. Den dag hvor vi mindes Jesu såkaldte triumftog ind i Jerusalem.

Og palmesøndag gør mig altid trist til mode. Hvert år, når vi hører om denne her opstemte menneskemasse, som vifter med deres palmeblade og lægger deres klæder foran Jesus og råber Hosianna i det højeste til fyren, der rider ind i Jerusalem på et æsel, så får det mig til at krumme tæer. Det krymper sig simpelthen i mig. Jeg bliver simpelthen så pinligt berørt over, hvor sikre de her mennesker er på sig selv, og hvor meget de kommer til at svigte, når de bliver sat på en prøve om ikke så længe. Jeg læser om fejringen palmesøndag og krummer tæer over, hvor hurtigt menneskemængdens råb går fra jubel til tilsvining. Og jeg tænker ved mig selv: ”De hylder ham som en konge, fordi de ikke ved noget som helst. De aner ikke, hvad der skal til at ske, så det er bare tomme ord. Deres jubelråb er varm luft.”

Den her dag vil alle disciplene tiljuble Jesus – de samme disciple som om ganske få dage vil fornægte og svigte ham. De her disciple vil råbe hosianna og skrige højt om alt det fantastiske, som Gud har gjort. Og det er jo supergodt at til at tiljuble Gud, men som en klog mand engang skrev: det er det største forræderi at gøre det rigtige af den forkerte grund.

Deres triumferende fejring føles bare så tåkrummende forræderisk, når man ved, hvad det er, der skal til at ske.

Så på en eller anden måde får jeg bare lyst til at rejse tilbage i tiden til den dag lige udenfor Jerusalem med den viden jeg har og så stoppe det, der skal til at ske. Lidt ligesom jeg har lyst til at rejse tilbage i tiden og stoppe den 20-årige mig selv fra at gøre alle de komplet åndssvage ting, som jeg aldrig skulle have gjort!

Eller i hvert fald - hvis jeg var en af disciplene, så håber jeg, at jeg ville være mere fornuftig og ikke fortabe mig i den ekstatiske fejring af den her fyr, som jeg lige om lidt vil svigte.

Det er det, der så trist ved palmesøndag for mig. Vi ved, hvad der skal til at ske: Forræderiet, fornægtelsen, skueprocessen, tæskene, det tunge kors, sømmene, den sure vin.

Og så er det, at alle jubelråbene føles så forfærdeligt pinlige i skyggen af det, der kommer.

Vi kan blive fristet til at tro, at vi er helt forskellige fra de tøffelhelte-disciple. Det kan være, at vi krummer tæer, når de går med ind i triumf i Jerusalem, men vi er i den helt særlige position, at vi ved, hvad der skal til at ske om ikke så længe. Men sagen er, at det gjorde de også. I hvert fald hvis de overvejede bare en lille bitte smule, hvad det egentlig var, at Jesus havde fortalt dem igen og igen og igen. Han havde nemlig fortalt dem, at det her ville ske. Han kunne gøre noget rigtig sejt som for eksempel at helbrede nogen eller lave vand om til vin, og alle hans følgere og fans ville juble og råbe Wauw! Og så ville han benytte lejligheden til at sige, at han ville blive forrådt og kastet i armene på myndighederne og derefter lide og dø.

Vi ved ikke mere, end de gjorde, fordi han blev ved og ved med at fortælle dem, at det her ville ske.

Fordi intet kunne have stoppet det – ingen gode intentioner, ingen fromhed, ingen syndsfrihed, ingen storhed.

Intet kunne have stoppet det her mysterium om Gud og menneskeheden. Ingen visdom eller eftertænksomhed ville kunne gøre en forskel for Guds vilje til at trække alle mennesker mod Guds selv gennem Jesus, der blev løftet op på et kors.

Vi er ikke anderledes end de jublende menneskemængder – dem der gør det rigtige af den forkerte grund, eller dem der gør det forkerte af den rigtige grund. Der findes ikke en særlig gruppe af forbedrede mennesker. Der findes kun mennesker.

Og så snart vi tror, at dagens glædelige budskab er, at vi ved bedre end dem, der er fanget i de tragiske begivenheder i den første palmesøndag i den første hellige uge for mange, mange år siden, tager vi fejl. Så snart vi tror, at dagens glædelige budskab er, at vi nu ved, hvordan man gør de rigtige ting af den rigtige grund, tager vi fejl.

Fordi det var sådan det skulle være! Det skulle ske præcis sådan her!

Og det ville også være sket sådan, hvis det skete nu i stedet for dengang. Selvom vi vidste alt på forhånd, var det os på gaderne, der råbte hosianna og et par dage senere råbte korsfæst ham!

Og det er det, der er dagens glædelige budskab, når det kommer til stykket! Fordi de mennesker fra den allerførste påskeuge er os, og vi er de mennesker, som Gud kom for at redde!

Gud blev ikke menneske og boede blandt os som Jesus for kun at redde de mennesker, der gør det rigtige af den rigtige grund. Der er ingen forbedret version af menneskeheden, der kunne have gjort det anderledes.

Så kom i gang! Lad være med at vente indtil du tror, din motivation er helt korrekt. Lad være med at vente til du tror, du virkelig tror inderligt på hver eneste linje i trosbekendelsen (bare rolig, ingen gør det). Du skal ikke være bange for, om du kommer i kirke i denne påskeuge af de rigtige grunde. Bare vift med palmebladene! Bare kom med jubelråbene! Spis et måltid mad. Få vasket dine fødder. Grib ud efter mønterne. Skrig korsfæst ham! Vend dig væk, når hanen galer.

Fordi vi er dem, som Gud kom for at redde. Og intet kan forhindre at det sker. AMEN