01/07/2024 0 Kommentarer
Centrerende bøn ved Lise Damkjær
Centrerende bøn ved Lise Damkjær
# Natkirke
Centrerende bøn ved Lise Damkjær
Centrerende bøn, Sundby Kirke
Centrerende bøn er en meditation, en indre stille bøn. Bønnen er en intention om at være sammen med Gud, bare nyde at Han er der.
Paulus siger i galatherbrevet (2:20): Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig.
Det er ikke så mystisk som det lyder: Vi bestemmer ike selv over vores vejrtrækning – så hvis Gud trækker vejret for os, hvorfor skulle Han så ikke også kunne gøre alt muligt andet gennem os.
Hvordan?
Sæt dig godt tilrette, men ikke så komfortabelt at du falder i søvn – og hvis du gør det, så er det også ok. Et par dybe vejrtrækninger. Et roligt Fadervor. Sidde med ro i tanker og krop, lyttende og opmærksom. Lade tanker og følelser passerer forbi som skyer på himlen. Lade dem komme og gå. Når man opdager at man har grbet fat i en tanke eller følelse og er langt ude af en tankerække om weekenden og i forgårs og hvad man skal købe i Netto – så slippe den og minde sig selv nænsomt om lyset Guds lys i dit indre. Det sker igen og igen. Det kan ikke være anderledes. Det er ikke meningen at vi skal kunne sidde uden tanker, meningen er at vi opdager når vi lader tanker og følelser forføre os istf at lytte til Gud.
Også hvis det klør eller spænder i nakke eller et ben, man gerne vil flytte – slip tanken om det og brug dit ord til at vende tilbage til Gud. Og hvis du ikke kan, så klø dig eller flyt benet – det er Gud stor nok til at kunne bære ;-)
Centrerende bøn kan også blive en livsstil
Når jeg øver mig i at være opmærksom på mine tanker og følelser og i at kunne slippe dem og centrere mig om mit ord, så bliver jeg efterhånden bedre til at kunne gøre det i trafikken, i et møde, i livet i det hele taget.
Manus:
Bøn:
Vælg dit ord at meditere på: Gud, Kristus, Lys, Fred, Klar, Kærlighed – et ord, du gerne vil centrere dig om.
Klokken.
Fadervor sammen – roligt.
Træk vejret dybt et par gange.
Sid stille. Vær stille. Giv alting lov til at være som det er. Mærk stilheden og lad den brede sig i din krop og i dit hovede. Vær opmærksom. Lyt. Når du opdager at du er ude af en tanke eller en følelse, så brug dit ord til at vende tilbage til din intention om at være sammen med Gud, bare for at være sammen.
Stille i 20 min. så lader jeg klokken lyde igen
Klokke.
Afrunding:
Hvordan var det for dig?- runde.
Spørgsmål?
Anbefaling 20 min adgangen fx hver dag – eller når du får lyst. Det skal ikke være en pligt at være sammen med Gud, det skal være noget, du har lyst til. Som at være sammen med sin elskede.
Og evt også som livsstil: Hvad nu hvis det er uro i vores hjerter, der skal turbulens i verden – og hvis ro i vores hjerter kan mindske turbulens i verden???
TAK for at I ville være med.
Kommentarer